Sådan undgår du madspild
Sponsoreret indhold
Der smides rigtig meget mad ud, der kunne spises. Det er hverken godt for miljøet eller din pengepung – Det er nemlig penge lige ned i skraldespanden.
En gennemsnitlig husstand kasserer i gennemsnit 105 kg mad om året, der kunne have været spist. Det svarer til mindst 3.200 DKK. pr. person. Tallet er endda 40 % større i mindre husstande end den klassiske 2 voksne, 2 børn familiesammensætning. Måske fordi det er vanskeligere at købe mindre portioner i supermarkeder.
Det er spild af ressourcer at smide mad ud. Det er unødvendigt spild af fødevarerne og de ressourcer, der er brugt til at fremstille- eller producere dem.
Så gør noget godt for miljøet og din økonomi. Følg rådene nedenfor og vær med til at reducere madspild:
- Tilbered kun den mad, der skal spises
Før du begynder at lave mad, undersøg, hvor meget mad der virkelig er brug for. Overvej også, om der er nogle retter, hvor du altid smider væk bagefter – og tilbered lidt mindre næste gang. - Vær opmærksom på holdbarhedsmærket
Bemærk, at de forskellige etiketter har forskellige betydninger. “Sidste anvendelsesdato” betyder, at maden skal spises før den angivne dato. “Bedst før” bruges derimod til fødevarer, der kan opbevares længere – og som ikke bliver uspiselige, hvis udløbsdatoen overskrides - Køb kun de nødvendige dagligvarer
Planlæg dine køb, før du handler. Forbered for eksempel en madplan for de kommende dage for at gøre det lettere at skrive en indkøbsseddel. Vælg for eksempel varer i løs vægt, hvis du ikke har brug for mere. For eksempel æbler – har du brug for to, behøver du ikke købe pakken med ti æbler. Hvis du ikke har mulighed for at købe løsvægt, så planlæg dig ud af problemet. Fx hvis du kun skal bruge et halvt hvidkålshovedet om mandagen, så planlæg en ret om tirsdagen, hvor du kan bruge den anden halvdel. På den måde undgår du at købe mere mad, end du har brug for. - Gem rester, og brug dem senere
Tænk på, hvordan du kan bruge dine rester i stedet for bare at smide dem væk. For eksempel kan du bruge resterne i madkassen, til nye retter eller fryse dem ned til senere brug. Der kan opstå dage, enten til frokost eller til aftensmad, hvor hurtig aftensmad er et krav. Vælg derfor dine nedfrosne madrester, frem for dyr take-away. - Opbevar mad korrekt
Hvis du opbevarer dine madvarer rigtigt, vil de kunne holde sig længere. Mange fødevarer skal opbevares koldt, ved en maksimal temperatur på 5 ° C eller fryses til højst -18 ° C. Brug passende emballage til opbevaring af mad, hvor blandt andet glas- og plastikbøtter kan bruges til næsten alle madvarer. Sørg for at lukke den åbnede emballage med et klip eller en elastik. - Køb stort ind – Pak det i mindre poser
Når du køber stort ind for at spare penge på for eksempel oksekød eller kylling, så frys det ned i poser. Sørg for at pakke det ned i størrelser, som passer til én person. Så skal du blot tage det antal poser op, som du har brug for.