Sponsoreret indhold

Jeg har en stor interesse for den omverden jeg bevæger mig igennem. Jeg lever ikke i fortiden eller i nuet. Jeg lever i fremtiden. Fremtiden er en usikker fætter, som vi alle skal være på vagt overfor. Jeg husker det, som var det i går. Min mand og jeg sad på verandaen og talte om alt mellem himmel og jord. De eneste bekymringer vi havde var hvor og hvornår vi skulle tage ud at rejse igen. Livsnydelse for enhver pris. Jeg blinkede og 23 år er gået. Et liv med fart er erstattet med et roligt tempo. Dagligdagen går med at reflektere over verdensituationen på makroniveau. De dybe tanker tager mere og mere fat på mit sind, som var det en besættelse. Min mand forklarer mig, at det blot er mit moder instinkt, der opererer som var det på en konstant dosis af koffein. Vi sidder med børn, som nu allerede har deres egne børn at passe på. Jo flere familiemedlemmer vi får stablet sammen under fælles fane jo flere dybe tanker går gennem mit sind. Lysten og drivkraften til at efterlade dem en verden, som stadig fungerer.

Jeg faldt over en artikel sidste uge, som satte store tanker igang i klokkeværket. Der stod at i år 2050 ville vi stå tilbage med en verden, hvor vand ville være en mangelvare. Et resultat af en øget stigning i befolknings-antallet samt et øget forbrug af vand af industrien.

Med triste øjne forestiller jeg mig en dommedags scenario, hvor vand er en uhåndgribelig ressource mere værdifuld end det stykke papir vi idag bruger til at vise vores økonomiske værd. En dystopisk Mad Max verden realiseret.

Forstå mig ikke forkert. Der er mange lande som aktivt gør noget for at mindske vandforbruget. OECD landene, herunder Danmark har igangsat store modtræk, såsom aktiv genanvendelse af vand. At genanvende vand vil på sigt give en klar konkurrencemæssig fordel. Lande som aktiv går ind i kampen om at mindske forbruget og skabe en effektiv formidling af det nuværende vandforbrug vil stå tilbage som sejrherrerne, som prisen på vand stiger.

Der er ingen tvivl om at industrien vil være den værste synder af vandspild – Men hvad kan vi som forbruger gøre for at sætte vores mærke på den verden vi lever i. Jeg har personligt opsat et genanvendeligt vandanlæg i haven, som bruger regnvand som ressource. Jeg tager ikke længere nydelsesbade, som var vand en utømmelig luksusvare og jeg leder konstant efter nye metoder, hvorpå jeg kan reducere mit forbrug. At mindske forbruget betyder ikke nødvendigvis at man mister værdi. Det er de små tanker som driver værket. Efter et stykke tid er det en vanesag, som så meget andet.

Jeg vil derfor gerne slå til kors for, at mine læsere i den næste stykke tid gør sit for at mindske deres forbrug. Læg mærke til om det ændre noget i jeres hverdag – Jeg er sikker på flere af jer vil blive overrasket over, hvor lidt det ændre på jeres dagligdags rutiner.

Så red miljøet, spar på vandet 🙂